Remediering & intertekstualitet
Hej bloggen og velkommen tilbage!
Vi håber, at i har det godt i jeres huler, og at i passer på jer selv og hinanden.
I denne uge vil vi skrive om remediering og intertekstualitet. For at behandle dette emne, vil vi tage udgangspunkt i en analyse af Harry Potter! So get ready! Find din bedste kappe, din stærkeste tryllestav og hæld et glas butterbeer op, for nu tager det fart! Expelliarmus!
Begrebet 'remediering' omhandler det at overfører eller genbruge elementer fra ét medie til et andet. ‘Remediering’ som begreb den dag i dag, beskriver udvekslingen af genrer, former og indhold mellem forskellige medier.
For at sætte 'remediering' i forbindelse med 'intertekstualitet', vil vi kort redegøre for begrebet. 'Intertekstualitet' er et begreb man benytter, når der lånes indhold fra andre kendte sammenhængen. Man siger, at tekster forudsætter andre tekster. Begrebet anvendes om alle slags relationer mellem mediebårne ytringer. Remediering indebærer altså intertekstualitet. Dette sker i det tekster forudsætter andre tekster. Remediering forekommer i en relation mellem mediebårne ytringer. Som John Fiske understreger, kan konteksten defineres ud fra medieteksten i forbindelse med intertekstualitet.
Bolter’s pointe om remediering er, at medier altid er fremtræden af foregående medier, hvilket kan sammensættes til Harry Potter serien. Harry Potter-serien startede som bogserie og senere adapteret til filmserie. Dette vil sige, at der er sket en remediering. Der er taget elementer fra bogserien ind i filmmediet. Derudover er der igennem remedieringen af Harry Potter sket en sammenhæng mellem medieteksterne i form af genre, karakterer og indhold.
Intertekstualitet af medieteksten viser sammenhængen mellem medietekster, som Harry Potter er en del af. Her tales der er om en horisontal og en vertikal retning. Vi beskæftiger os med, hvordan medietekster, heriblandt Harry Potter, afkodes som noget meningsfuldt i forhold til dens kontekst med andre Harry Potter relaterede medietekster.
Den horisontale og vertikale intertekstualitet forbinder medieteksterne og hermed mødes som en central medietekst. Hvis vi kigger på den horisontale retning, som ikke er hierarkisk modsat den vertikale, er genren fantasy, hvilket gælder for resten af de otte Harry Potter film. Dette hjælper med at sortere i et udvalg af film, og dermed se, hvilke der passer sammen.
I forhold til karakterer er karakteren Harry Potter med i alle film og bøgerne, og går derfor på tværs af disse medietekster og hermed skaber en forbindelse mellem dem. Ligeledes skabes der forbindelse til en anden medietekst nemlig filmen “Fantastic Beasts and Where to find them”, som er en spin-off af Harry Potter filmserien. Det er selve karakteren, som forbinder medietekster, også selvom karakteren Harry Potter ikke er med i spin-off filmen. Seeren ved, at filmen handler om tiden før Harry Potters start på Hogwarts.
Indholdsmæssigt kan man trække relevante handlingsreferencer fra bøgerne til filmene, hvilket tilkobler indholdet i forskellige medier. For eksempel er karakteren Harry Potter og hans venner, Hermione og Ron, med i begge medietekster. Bøgerne indebærer flere detaljer og information om blandt andet den magiske verden Harry Potter befinder sig i end filmene gør.
Den vertikale retning drejer sig om en primær tekst, som i vores tilfælde vil være Harry Potter bøgerne og filmene. Dernæst kommer sekundære tekster, som kan være film- og boganmeldere, der behandler medieteksterne. Til sidst kigger man på de tertiære tekster, som eksempelvis kan være Harry Potter fan fiction, hvor det er helt almindelige mennesker der trækker referencer fra den primære tekst. Dermed kan man også sige at fans har en større rolle i dag kontra før i tiden, da deres meninger og diskussion fremgår tydeligere på forskellige medier. Her fremgår det altså tydeligt hvordan hierarkiet er mellem henholdsvis den primære, sekundære og tertiære tekst, idet det rangeres efter hvad der er vigtigst.
Ved remedieringen af ældre bøger eller film kan der argumenteres for at denne trend af “genbrug” indenfor filmverdenen kunne hindre nye idéer eller mere originale film i at nå publikum. For eksempel er Disney i de senere år begyndt at genudgive deres gamle tegneseriefilm som live action film, Star Wars adapteres til serier og nye franchises og Marvel har mindst én ny superheltefilm i biograferne om året. Remediering kan være med til at skabe indhold som former sig efter seernes forventninger og skaber indhold som ikke fører til refleksion og derved ikke udfordrer seeren. Der bliver skabt mere af det samme.
Modsat kan der også argumenteres for at en filmadaption af Harry Potter bøgerne har bragt fortællingen og inspiration til flere mennesker end hvad bogen har og omvendt har filmene skabt flere læsere af bøgerne.
Remediering er essentielt i og med at der ved remediering overføres idéer og teknikker fra medie til medie og indenfor det enkelte medie. Uden remediering ville vi for eksempel ikke have tysk ekspressionisme, noir eller french new wave.
Vi håber, at i synes det var spændende læsning og i fortsat har det godt og dejligt. #sammenhverforsig
De bedste hilsner gruppe 2!


Vi savner mere konkrete eksempler i jeres tekst (sekundære og tertiære) og måske et citater der bakker op om teorien. Men ellers er det vildt godt forklaret at vi forstår det hele i har skrevet :-) Gruppe3
SvarSletFint eksempel. I udviser en fornuftig tilgang til at komme lidt mere bagom teorierne. Det kunne fremstå endnu stærkere hvis I kontekstualiserer teorierne over for tidligere gennemgået litteratur.
SvarSlet1. "Remediering indebærer altså intertekstualitet" er en spændende påstand at arbejde ud fra. Hvordan kunne det foldes ud i en diskussion?
2. Er remake det samme som remediering? Hvordan kan man forholde sig til genindspilninger?
Kh Thomas